Besøg af Mercantec Viborg

Den 31. oktober blev STEA’s mødelokale fyldt til randen med unge mennesker, helt præcist 29 HHX’ere fra Mercantec i Viborg. Klassen har tilmeldt sig STEA’s opgave fra det entreprenante opgavekatalog udgivet af Cesso og ønskede derfor en præssentation og rundvisning på virksomheden.

Cesso er en forkortelse for “Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverdenen” og er et regionalt center beliggende i Ikast-Brande Kommunne. Via rådgivning bygger Cesso bl.a. bro mellem ungdomsuddannelser og erhvervslivet og hjælper til et samarbejde mellem elever, undervisere og eksterne samarbejdspartnere.

Daniel Dal, adm. direktør i STEA, gav en præsentation af virksomheden samt den opgave, som eleverne skal løse i løbet af den næste måneds tid, hvorefter eleverne blev vist rundt på lageret samt varmeværket. De var også et smut i Hjøllund og se produktionen.

Den 28. november vil eleverne præsentere deres løsning på den stillede opgave for repræsentater for STEA.

 

Læs mere om Cesso her:

www.cesso.dk