Sofie Jensen

Sofie blev ansat som handelselev i STEA i september 2018. Hun er en del af det interne salgsteam og sidder til daglig med håndtering og behandling af ordrer. I forlængelse af dette, bestræber Sofie sig altid på at yde den bedst mulige service for STEAs kunder og samarbejdspartnere.

Sofie vægter særligt god kommunikation og samarbejde meget højt, og bestræber sig på at være en så god kollega som muligt over for alle i STEA.

“Jeg grinte da jeg læste jobopslaget om, at blive den nye ”pallesælgerelev” hos STEA, og vidste straks, at det var et sted, jeg gerne ville arbejde. Ved første møde, fornemmede jeg den gode stemning, og blev blot endnu mere bekræftet i, at dette skulle være min fremtidige arbejdsplads. STEA hjælper mig især til at skabe egen erhvervserfaring og personlig udvikling. Jeg har simpelthen de bedste kollegaer!”

Sofies uddannelsesmæssige baggrund består næsten udelukkende af diverse handelsfag, hvilket selv sagt er en stor fordel inden for vores branche. Hendes teoretiske viden bringer hun på banen hver eneste dag, og derfor er vi stolte over, at have Sofie som vores elev.

Fun fact om Sofie:
– På trods af sin unge alder, har Sofie allerede boet lige knapt 1 år i både Vietnam og Tyskland.