Claus Efraimsen

Claus startede hos STEA i september 2018 som lagerchef for vores afdeling i Taulov. Han er i besiddelse af en meget stor erfaring med lagerlogistik og generel pallehåndtering, da han blandt andet har været ansat hos Carlsberg i mange år med ansvaret for paller og tomgods plads. Claus sætter en stor ære i, at lageret står knivskarpt, da det er en stor hjælp til selvhjælp. Det er også tydeligt at se, når man besøger lageret.

På en normal arbejdsdag kommer der mange interne såvel som eksterne chauffører forbi lageret. De forventer selvfølgelig alle at blive læsset/losset hurtigst muligt, så de kan komme videre med deres egen gøremål. Det sørger Claus og medarbejderne for at gøre efter bedste evne, men der sættes også en ære i, at chaufførerne får en så god oplevelse som muligt, selvom både Claus og chaufførens tidsplan kan være presset.

”Selvom der ind i mellem er meget run på, og vi alle kan være lidt presset, er det vigtigt, at man stadig kan joke og grine sammen med kollegaer og eksterne chauffører, da det alt andet end lige højner arbejdsglæden og deraf vore alles resultater.”

Claus er oprindeligt udlært elektriker og har derfor generelt sit håndværk i orden. Hans fritid går for tiden meget med eget husbyggeri, hvor han fikser rigtig meget af det selv. Når huset får en sjældent pause, holder han af at bruge tid med familie, venner og sine hunde.