Ronni Hansen

Vi vil i dette afsnit sætte fokus på en af vores mest rutinerede lagermedarbejder, Ronni Hansen. Ronni har været hos STEA i 15 år, efter han havde hans første arbejdsdag tilbage i år 2005. Han har sidenhen opbygget en uvurderlig viden om træemballage, der dagligt komme alle til gode på matriklen i Engesvang.

Selvom Ronnis primære opgave består i af- og pålæsning af lastbiler, går han i løbet af en arbejdsdag hos STEA rigtig mange kilometer. I gennemsnit bliver det faktisk til hele 11 km. Det forgår tilmed i højt tempo, for mærker man et vindstød, vender sig om og ser en refleksjakke længere væk, kan man vide sig sikker på, at Ronni lige har suset forbi en.

”Det største plus ved at være hos STEA er helt klart det kollegiale, hvorfor det egentlig er dét, jeg gerne vil fremhæve. Vores samarbejde på lageret er en fornøjelse at være en del af. Det skinner særligt igennem på ekstra travle dage, som vi har mange af, men de er lettere at komme igennem, når alle hjælper hinanden med god gejst. Det smitter ganske enkelt bare af. Det samme kan siges om samarbejdet mellem lageret og kontoret. Det er sådanne elementer der gør, at man kan være på den samme arbejdsplads i mange år.”

Ronnis fritid bliver brugt sammen med familien på diverse aktiviteter, og så snart det er muligt, rejser han gerne udlands for at nyde sydens varme solstråler. Nogen gode bøffer på grillen fremhæves også som et højdepunkt for Ronni.

…….Man kan i øvrigt se en anelse yngre udgave af Ronni in-action i videoen på hjemmesidens forside. Her gør han sin entré 30 sek. inde i videoen.